
Som Danmarks mest solgte øl, er Grøn Tuborg med sikkerhed et hit hos især det yngre publikum!
Grøn Tuborg har en mild og frisk smag, er middelfyldig og livlig og har en behagelig pilsnerbitterhed i eftersmagen. Duften har strejf af blomster og korn.
Længere varebeskrivelse og anmeldelser kan læses nedenfor.
Grøn Tuborg er Danmarks første pilsnerøl, lanceret af Tuborgs Bryggerier i 1880.
Den er Danmarks mest solgte øl og eksporteres til omkring 70 lande, især Tyrkiet, Sverige og Tyskland.
Grøn Tuborg er en undergæret pilsner, som udelukkende brygges på såkaldt pilsnermalt, fremstillet af vårbyg, hvilket giver den karakteristiske strågule farve. Smagen og aromaen domineres af Tuborgs særlige gær og humle. Styrken ligger på 4,6%, som er typisk for en pilsner.
Den Grønne Tuborg blev brygget første gang af Tuborgs daværende brygmester Hans Bekkevold efter inspiration fra bryggere i Pilzen i Tjekkiet. Øllen var som noget helt nyt i datiden pasteuriseret.
Den danske pilsner produceres på Carlsbergs bryggeri i Fredericia. Tidligere blev Grøn Tuborg også produceret på bryggeriet i Valby, indtil dette i 2008 lukkede ned.